Mandela

Artilkel i Information den 14.09.2007, skrevet af John Avery p? engelsk, oversat af Anders Peter S?reensen til dansk, med hj?lp fra Gorm Gunnarsen for historisk information.??

CIVILBEFOLKNINGEN SOM SKYDESKIVE?

Bombardementet af K?benhavn?

I de f?rste dage af september, 1807, var den k?benhavnske civilbefolkning skydeskive for det britiske milit?rs bombardementer, uden der var deklareret krig. Bombardementet havde til form?l at terrorisere befolkningen, indgyde dem med frygt, og p? den m?de at fremtvinge den danske fl?des overgivelse, som de britiske styrker frygtede ville falde i Napoleons h?nder. Det var en af de f?rste gange en civilbefolkning overlagt blev brugt som m?l.

K?benhavn var stort set ubeskyttet i og med den danske h?r var udstationeret n?r den sydlige gr?nse, parat til at afv?rge et muligt angreb fra Napoleons h?r. De britiske tropper og artilleri havde p? den m?de nemt ved at omringe byen, alt imens den britiske fl?de beslaglagde havnen. Den f?rste nat under bombardementet blev der affyret 5000 skud mod byen, den anden nat 2000, og p? den tredje 7000. Nye brandraketer udviklet af William Congreve blev ogs? taget i brug. Mere end 2000 civile blev dr?bt under bombardementet og omkring 30 procent af byen blev ?delagt.

Under den efterf?lgende parlamentariske debat sagde Lord Elton, p? vegne af den britiske regering, f?lgende: ?Mine Herre, det er en uheldig omst?ndighed, at den danske fl?de, som var vores eneste bekymring, var omkranset af hovedstadens mure,? og p? den m?de blev ?rsag til s? stor en ulykke, hvilket alle humane sj?le, naturligvis ville have ?nsket undg?et...??

M?ske er september 2007 et passende tidspunkt at t?nke lidt over statsst?ttede former for terror, i hvilke civile befolkninger overlagt bruges som m?l.

Nedbrydningen af etiske principper under Anden Verdenskrig?

Da Hitler invaderede Polen i september 1939 appellerede den Amerikanske pr?sident Franklin Delano Roosevelt til Storbritannien, Frankrig og Tyskland, at spare uskyldige civile fra terrorbombninger. ?Den sk?nselsl?se luftbombning af civile i ubeskyttede beboelsesomr?der under fjendtlighedernes forl?b?, sagde Roosevelt (med reference til den F?rste Verdenskrigs luftbombardementer) ?... har fyldt alle civiliserede m?nd og kvinders hjerter med v?mmelse, og har helt igennem rystet menneskehedens samvittighed.? Han opfordrede inderligt ?alle regeringer som kunne v?re involveret i fjendtligheder til offentlig at bekr?fte deres beslutning om at deres bev?bnede styrker i ingen tilf?lde og under ingen omst?ndigheder vil foretage luft ombardementer af civile befolkninger eller ubeskyttede byer.?

To uger senere svarede den Britiske? premierminister Neville Chamberlain p? Roosevelts appel med ordene: ?Uafh?ngigt af hvor langt andre vil g?, vil Hans Majest?ts regering aldrig ty til overlagte angreb p? kvinder og b?rn eller andre civile med henblik p? terrorisme?.

Meget blev ?delagt under Anden Verdenskrig, og blandt krigens faldne var de etiske principper som Roosevelt og Chamberlain annoncerede ved dens begyndelse. P? det tidspunkt hvor Roosevelt og Chamberlain kom med deres deklarationer var terrorbombninger af civile allerede begyndt i det fjerne ?st. Den 22 og 23 september, 1937, angreb Japanske bombefly de civile befolkninger i Nanjing og Canton. Angrebene f?rte til omfattende protester. Den britiske udenrigsdepartementschef, Lord Cranborne, skrev: ?Ord kan ikke beskrive den dybe r?dsel som disse pludselige angreb er blevet modtaget med af hele den civiliserede verden. De er ofte rettet mod steder som ligger langt fra den egentlige politiske arena. Det milit?re m?l, der hvor de er, lader til fuldkommen at have anden prioritet. Det prim?re form?l lader til at v?re indgydelsen af terror gennem den tilf?ldige nedslagtning af civile...?

Den 25. september, 1939, p?begyndte Hitlers luftstyrker intense angreb p? Warszawa. Civile omr?der af byen, hospitaler m?rket med det store r?de kors, og flygtningen blev alle beskudt i et fors?g p? at tvinge byen til overgivelse gennem terror. Den 14. maj, 1940, blev Rotterdam ligeledes ?delagt. Mellem den 7. september 1940 og den 10. maj 1941 gennemf?rte de tyske Luftwaffe massive luftangreb mod m?l i England. I maj 1941 var 43,000 engelske civile blevet dr?bt og mere end en million huse ?delagt.

Selvom det ikke var dem der begyndte, s? bombede USA og Storbritannien? civile m?l i meget st?rre m?lestok end Japan og Tyskland hidtil havde gjort det. For eksempel angreb Engelske og Amerikanske bombefly mellem den 24. og 28. juli 1943 Hamburg med et gigantisk bombardement med, hvis officielle hensigt var ?den totale ?del?ggelse? af byen.?

Resultatet var en ildstorm som rent faktisk f?rte til den totale ?del?ggelse af byen. Som en pilot udtrykte det, var alt ?s? fjernt jeg kunne se, en stor br?nd.? En anden pilot var ?forbl?ffet af det ?refrygtindgydende syn af m?lomr?det. Det s? ud som om hele Hamburg stod i flammer fra den ene ende til den anden med en m?gtig s?jle af r?g som t?rnede sig op over os ? og vi befandt os i 6 kilometers h?jde! Det var n?sten helt utroligt og da jeg kom i tanke om at jeg s? ned p? en by med en befolkning p? to millioner, eller deromkring, var det n?sten frygteligt at t?nke p? hvad der mon foregik dernede i Hamburg.?

Under ham, i den br?ndende by, n?ede temperaturen op p? 760 grader celsius, en temperatur hvor bly og aluminium l?nge har v?ret flydende. Kraftige vinde sugede ny luft ind i stormen af ild. Der var rapporteringer om b?rn der blev fl?et ud af deres m?dres arme af st?rke vinde, og suget ind i flammerne. Det blev estimeret at af de 45,000 dr?bte var 50 procent kvinder og b?rn, og at de fleste af de dr?bte m?nd var for gamle til at v?re soldater. Mange uger efter angrebene var de overlevende plaget af ?horder af ondskabsfulde rotter, som var blevet st?rke ved at ern?re sig af de lig som l? tilbage mellem brokkerne og kartofler og andre f?devare som var g?et til spilde under de ?delagte bygninger.?

De tyske byer Kassel, Pforzheim, Dresden og Berlin blev ?delagt p? lignende m?de, og i Japan, skabte Amerikanske bombninger ildstorme i mange byer, som i eksempelvis Tokyo, Kobe, Yokahama. Alene i Tokyo kostede bombningerne mere end 100,000 civile livet.

Om morgen den 6. august 1945 klokken 8.15 blev en atombombe bragt til spr?ngning i luften over byen Hiroshimas civilbefolkning i et stort set allerede besejret Japan. Eksplosionens styrke var svarende til femten tusinde tons TNT. Ud af en by best?ende af 250,000 indbyggere blev 100,000 dr?bt ?jeblikkeligt. Mange af de s?rede d?de senere hen af str?lesyge. F? dage senere blev Nagasaki p? tilsvarende m?de udslettet.

Den tragiske udslettelse af de to japanske byer var uhyggelig nok i sig selv, men de markerede ogs?? begyndelsen p? et atomkapl?b som endnu kaster en meget m?rk skygge over civilisationen fremtid. Ikke lang tid efter spr?ngningerne i Japan, detonerede den dav?rende Sovjet Union sin egen atombombe, hvilket skabte panik i USA. Pr?sident Truman autoriserede en 100 procent indsats for at skabe superbomber baseret p? termonukleare reaktioner, selv samme reaktioner som varmer solen og stjernerne.?

I marts m?ned, 1954, testede USA en termonuklear bombe p? ?en Bikini Atoll i Stillehavet. Den var 1000 gange mere kraftfuld end bomben over Hiroshima. Den Japanske fiskerb?d ?heldige drage?, befandt sig 135 kilometer fra Bikini-eksplosionen, og alligevel dr?bte det radioaktive nedfald en af b?dens passagerer, og gjorde alle de andre alvorligt syge. Afstanden til Marshall?erne var tilsvarende lang, men selv i dag lider ?boerne af effekterne fra nedfaldet fra testen, som eksempelvis hyppige f?dselsmisdannelser.?

Drevet af den Kolde Krigs paranoia n?ede antallet af atomv?ben p? begge sider i sandhed obskure h?jder. Da det var v?rst var der mere end 50,000 atomv?ben i verden, med en samlet eksplosionsstyrke omkring en million gange styrken af bomben over Hiroshima. Dette svarede til fire ton TNT for hver enkelt person p? hele kloden ? nok til at ?del?gge den menneskelige civilisation gentagende gange ? nok til at true selve eksistensen af liv p? jorden.

Ved afslutningen af den Kolde Krig drog de fleste et lettelsens suk, og skubbede problemet omkring atomv?ben ud af deres tanker. Det var en trussel mod livet som det var for forf?rdeligt at t?nke p?. Folk f?lte at de alligevel ikke kunne stille noget op, og de h?bede at problemet endelig var forsvundet.

I dag er der ikke desto mindre mange tankefulde mennesker som har indset at problemet omkring atomv?ben p? ingen m?de er forsvundet, og at det p? mange m?der er mere alvorligt i dag end det var under den Kolde Krig. Der er stadig mere en 27,000 atomv?ben i verden, mange af dem er brintbomber, og mange er p? ?verste beredskab, parate til at blive affyret med kun et par minutters advarsel. Verden har flere gange v?re ekstrem t?t p? en atomkrig for?rsaget af tilf?ldigheder. S?fremt atomv?ben tillades at eksisterer gennem lang tid, vil sandsynligheden for en s?dan katastrofal begivenheden i sidste ende v?re sikker.

De nuv?rende farer kommer ogs? fra spredningen af atomv?ben. P? det seneste er flere og flere lande kommet i besiddelse af atomv?ben, og s?ledes stiger sandsynligheden at de vil blive taget i brug. Hvis for eksempel Pakistans alt andet end stabile regering skulle falde, vil landets atomv?ben m?ske falde i h?nderne p? terrorister, og mod terrorisme har andre landes atomv?ben ingen afskr?kkende effekt.

P? den m?de lever vi p? et helt specielt tidspunkt i historien. En tid hvor civilisationen er i krise. Vi bad ikke om at blive f?dt p? et tidspunkt med krise, men s?ledes er vores sk?bne. Hvert menneske som lever nu har et ganske s?rligt ansvar: Vi skylder b?de vores forf?dre og de kommende generationer at skabe en stabil samarbejdsvillig fremtidig verden. Det bliver n?dt til at v?re en verden uden krig, i hvilken atomv?ben er fuldkommen udryddet. Intet menneske kan skabe disse forandringer alene, men sammen kan vi skabe den verden vi ?nsker. Dette vil ikke ske gennem hvis vi g?r ingenting, men det kan ske gennem det dedikeret arbejde af et stort antal borgere.

Civile har l?nge haft rollen som passive m?l, gidsler af magtpolitiske kampe. Det er p? tide at det borgerlige samfund giver sin vilje til kende. Hvis vores ledere vedbliver entusiastisk at st?tte krig som institution, hvis de ikke vil afskaffe atomv?ben, lad os da f? nye ledere.