EN VEJ TIL FRED I OG MED IRAK

Et konstruktivt forslag fra den Transnationale Stiftelse i Sverige

?????????????????????????????????????????? Udarbejdet for Mandela Centret

Tre udfordringer skabt af den irakiske situation

Med undtagelse af? Bush administrationen og f? andre akt?rer er en bred konsensus under udvikling i hele verden. Den milit?re invasion og bes?ttelse af Irak synes at have modvirket ethvert officielt eller implicit m?l, der m?tte have eksisteret forud for invasionen i marts 2003.

Irak og dets befolkning, regionen, verdensordenen og USA's egen position er blevet sv?kket betydeligt grundet de fejlslagne politiske initiativer fra ledende vestlige lande. Den aktuelle rapport ?Rising to Humanitarian Challenge in Iraq (1) er en kraftig p?mindelse om et p?tr?ngende behov for en ny human synsvinkel p? Irak. Derfor er der et p?tr?ngende behov for at t?nke positivt og langsigtet.

For at g?re det enkelt, s? st?r enhver, der bekymrer sig om Iraks og verdens fremtid, overfor tre eksistentielt vigtige moralske, intellektuelle og politiske udfordringer:

1. Hvordan var det muligt, at en s? hovedl?s, uoplyst og ringe planlagt politik kunne nyde fremme ? og blive troet ? som Realpolitik og have bedre chancer end andre politiske optioner til fremme af v?rdier som menneskerettigheder, demokratisering, fred og retf?rdighed ? Kort og godt; hvad kan vi l?re om begr?nsningerne ved interventionsinstrumentet og konfrontation som konfliktl?sning og fredsinstrument i det s?rlige tilf?lde Irak og i al almindelighed? Og hvis vi har l?rt noget, hvad g?r vi s? for at undg? noget tilsvarende i fremtiden?
2. Da bes?ttelsen i sig selv har langt mere destruktive end konstruktive effekter p? dagens Irak og dets befolkning, hvordan sikrer vi s?, at bes?ttelsen bliver h?vet s? hurtigt som muligt?
3. Hvilke nye politikker med henblik p? fred, konfliktl?sning, forsoning og normalisering kan im?deses i Irak, regionalt og mellem det irakiske folk og bes?ttelsesmagterne?

Fokus vil v?re p? hvordan bes?ttelsen kan bringes til oph?r og hvordan vi kan bev?ge os mod forsoning og normalisering.? Visioner om en fremtidig fred tvinger os til at s?ge fremgangsm?der, som r?kker udover krigs- og interventionsparadigmet og det n?sten udelukkende vestlige perspektiv, som for tiden dominerer den internationale forsknings- og medieverden.

Fra destruktive til konstruktive perspektiver

En af grundene til at tropperne ikke allerede er trukket tilbage ? udover Bush administrationens tiltagende psyko-politiske autisme ? er at der er meget f? visioner og konkrete planer som p? en systematisk m?de besk?ftiger sig med, hvad der skal ske n?r bes?tterne har forladt Irak.

Megen intellektuel energi, medied?kning og skriverier anvendes p?, hvor d?rlig situationen er ? og det er den ? mens der n?sten ingen opm?rksomhed er p?, hvad vi kan og b?r g?re i de n?ste 10-20 ?r. Konflikter kan ikke overvindes med mindre vi kan forestille sig en bedre fremtid. Selv de internationale fredsbev?gelser har siden 2003 arbejdet imod krigen, men har haft forbavsende lidt at sige om, hvad der kan erstatte bes?ttelsen. Det g?r dem vigtige som anti-krigs bev?gelser, men i store tr?k mislykkede som fredsbev?gelser.

S? l?nge det overordnede perspektiv er s? vagt, er det en n?rliggende hypotese, at der enten vil? blive ingen tilbagetr?kning eller en endnu v?rre situation efter s?dan en tilbagetr?kningen. Fortsat bes?ttelse frem til mindst 2009 er en option i henhold til ?Joint Campaign Plan? (2).

Blot at tr?kke sig tilbage og tilbyde irakerne intet bedre efter at have bragt denne enest?ende ulykke ned over deres liv og samfund vil v?re uforsvarligt, ja rent ud sagt amoralsk. Irak har i en bred og dyb forstand brug for heling.

Tilbagetr?kning af fremmede tropper og baser er kun et f?rste skridt i en serie som vil bidrage til fremskridt mod fred og forsoning i landet.

Hvorfor bes?ttelsens fortalere stadig kan vinde

For tiden er den generelle diskussion meget mangelfuld. Argumenterne er fremsat af mange forskellige akt?rer, at amerikanerne og deres f? allierede b?r tr?kke sig tilbage; derefter f?lger en h?bl?s meningsudveksling mellem lederskribenter, eksperter og diplomater om hvorvidt Irak s? vil falde fra hinanden eller komme sig. F? synes at anerkende at svaret p? sp?rgsm?let er: Iraks fremtid vil ikke kun afh?nge af effekterne af tilbagetr?kningen i sig selv men meget mere af hvordan vi beslutter at samarbejde med Irak og dets borgere.

Den basale grund til at irakere dr?ber irakere i dag er bes?ttelsen. Det betyder ikke at alt dette oph?rer n?r bes?ttelsen er h?vet. Det er vigtigt, at tilbyde noget fuldst?ndigt nyt, konstruktivt og virkeligt freds og forsonings-skabende, s? vil risikoen for at l?be ind i kaos og borgerkrig ? selv hvis vi definerer det nuv?rende som borgerkrig? (Irakerne har aldrig tidligere udk?mpet en) ? blive reduceret.

Man beh?ver ikke tro p? konspirationer for at f? mistanke om at opblomstringen i artikler der st?tter bes?ttelsen er en del af en bredere opinionsoffensiv, der skal bevise at der ikke er noget levedygtigt alternativ til fortsat amerikansk tilstedev?relse S? l?nge der er en mur af misinformation vil fortalerne for fortsat bes?ttelse vinde debatten i medierne.

Tilbagetr?kning er ikke sandsynlig f?r mange flere borgere rundt omkring i verden kan forestille sig alternativer til bes?ttelsen. Fredsforskningens Grand Old Lady Elise Boulding har enkelt og klart udtalt, at hvad mennesker ikke kan forestille sig, er de ikke i stand til at k?mpe for. Hvad vi kan se er bes?ttelsen og dens forf?rdelige virkninger og derfor er det, hvad de fleste borgere bekymrer sig om og engagerer sig i.

Dialog, ikke en tr?kke sig ud - og ? glem politik

Den v?rste politik p? nuv?rende tidspunkt er tr?kke sig ud og glemme politikken. Denne umoralske option har v?ret forfulgt af adskillige lande som har trukket sig tilbage og er gennemf?rt af Danmark hvis tropper i store tr?k blev trukket tilbage i august 2007.

S?dan en politik vil blive mere og mere attraktiv efterh?nden som kviksandet i Afghanistan bliver dybere, og Iran og situationen i Darfur vil fjerne den internationale opm?rksomhed fra Irak.

Det mindste, det internationale samfund i almindelighed og bes?ttelsesmagterne i s?rdeleshed m? g?re, er at skabe en politik, som vil overbevise hovedparten af det irakiske folk om at de tager det fulde ansvar for deres handlinger og signalerer en fast vilje til reparation og kompensation for forvoldt ubehag og skader.

Fred og forsoning kan ikke p?tvinges ligegyldigt hvor gode intentionerne bag er. Hvordan det bedst g?res kan kun besluttes gennem dialog med irakere p? mange niveauer, regering og civil samfund s?vel som forskellige parter i regionen. En invitation fra vesten og nogle ?bentsindede ideer til s?dan en dialog? kan i sig selv tjene som en n?dvendigt forsonende gestus i forhold til irakerne og andre.

Den for tiden mest vision?re og relevante plan er af amerikansk oprindelse

Nogle f? politiske fors?g p? at skabe en vej ud af Irak katastrofen har v?ret gjort. De varierer med hensyn til m?l, grad af s?kaldt realisme, tidsperspektiv og kreativitet. Den plan som har tiltrukket sig mest medieopm?rksomhed er ?The Iraq Study Group? som fors?gte at finde en balance mellem at redde ansigt for USA og forbedre situationen i regionen. Det var blot et mindre h?geagtigt udspil til en US regerings politik.

P? trods af EUs p?st?ede f?lles forsvars- og sikkerhedspolitik har den Europ?iske Union v?ret splittet p? Irak-sp?rgsm?let gennem sanktionsperioden og siden Tyskland og Frankrig n?gtede at underst?tte den USA ledede invasion i 2003; mens andre intervenerede sammen med Bush administrationen. Det er bem?rkelsesv?rdigt, at bes?ttelsesmagterne ikke havde nogen id? om, hvad der skulle ske efter invasionen, mens Frankrig og Tyskland? ikke havde nogen ideer om et alternativ til invasionen. Hverken Rusland, Kina, FNs generalsekret?r eller andre har fremsat sammenh?ngende ideer eller visioner eller for den sags skyld handlingsplaner, som kunne fremme en international debat om dette vigtige fredsskabende projekt for verdenssamfundet.

Det er interessant, at den intellektuelt langt mest tilfredsstillende og vision?re plan er udviklet af kongresmanden Dennis Kucinich, demokrat fra Ohio, og pr?senteret for Repr?sentanternes Hus den 28 februar 2007 (H.R 1234: To end the United States occupation of Iraq immediately). Den kom i forl?ngelse af Kucinich 12 punkts plan for fred i Irak. (4)

Det er m?ske ikke s? overraskende at denne ?gte fredsorienterede pr?sidentkandidat i 2008 ? s?n af en kroatisk- amerikansk lastbilchauff?r og tidligere borgmester i Cleveland ? f?r meget lidt opm?rksomhed i USA og er s? godt som ukendt i Europa.(5)

Minimums Kriterier for en l?ngerevarende fredsplan

En hvilken som helst videre plan for Irak skal overholde nogle minimums standarder s?som:

-???????????????????? International lov skal overholdes, og ingen diktatorer eller? mist?nkte krigsforbrydere m? forblive p? fri fod.

-???????????????????? Give et bredere perspektiv for Irak og Mellem?sten.

-???????????????????? G?re mennesker til centrum: respekt, v?rdighed, retf?rdighed, forsoning, menneskelige behov og udrydde frygt.

-???????????????????? Vise vejen for en grundig demilitarisering af Irak, regionen og den internationale tilstedev?relse.

-???????????????????? Den skal udtrykke en ?gte samarbejdets ?nd, v?re upartisk og udtrykke gode hensigter og p? den m?de overbevise den irakiske befolkning om, at dette ikke er bes?ttelsen i en ny indpakning.

-???????????????????? Signalere m?lrettethed, villighed til at afs?tte resurser og forblive hj?lpsom s? lang tid som der ville v?re brug for det for virkelig at overbevise irakerne om, at vi er der for deres og ikke for vores skyld.

-???????????????????? Bygge videre p? dialog mellem alle parter inklusive de forskellige modstandsgrupper, og grundigt involvere civilbefolkningen i alle forhandlinger.

-???????????????????? Respektere landets territorielle integritet og suver?nitet inklusive dets selvf?lgelige ret til fuld kontrol over nuv?rende og fremtidige olieindtjeninger.

-???????????????????? Skal v?re kompatibel med FN pagtens normrammer, og det st?rre internationale engagement for at opn? fred med fredelige metoder i Mellem?sten.

-???????????????????? En tolkning af menneskerettighedserkl?ringen og andre grunds?tninger, der tillader, at b?de kriminelle handlinger udf?rt af Saddam Husseins regime og det internationale samfund kan blive fuldt efterforsket, inklusive de menneskerettighedsovertr?delser, der er blevet gjort af tolv ?rs ?konomiske sanktioner.

TFF?s 10 punkt plan for fred i og med Irak

F?r invasionen var Irak ikke et bosted eller p?virket af Al-Qaeda eller andre terrororganisationer. Tilstedev?relsen af terroristgrupper og andre modstandere af bes?ttelsen er hovedsagligt en bivirkning af den amerikanske invasion og tilstedev?relse i Irak siden marts 2003. Ved at s?tte forskellige grupper op mod hinanden, har bes?ttelsesmagten skabt en borgerkrigsagtig situation, som ikke historisk set ville v?re kommet uden invasionen. Sunni og shia muslimer havde s?ledes ikke mods?tningsforhold af en s?dan karakter at det kunne have skabt den nuv?rende konflikt og vold? uden bes?ttelsen.

Efterh?nden som bes?ttelsen er skredet frem er megen smerte og fortr?d? blevet skabt af irakere mod andre irakere; det tager sandsynligvis l?ngere tid at heale; for eksempel er der problemet om hvem der vil blive anset for at v?re forr?dere n?r det hele er ovre. Situationen har ogs? tiltrukket mange slags kriminelle der ikke er af irakisk herkomst, elementer der ikke vil v?re villige til at tage tilbage til hvor de kom fra. S? alvorligt som det lyder, vil der ? stort set -? v?re st?rre grund til at tro p? at antallet af voldelige overgreb vil falde og ikke stige hvis udenlandske tropper tilbagetr?kkes, is?r hvis en r?kke parallelle initiativer iv?rks?ttes i tr?d med at tilbagetr?kningen skriver frem.

Irakere er f?rst og fremmest irakere og identificerer sig f?rst derefter med andre kategorier. Iraks historie er sp?kket med politisk vold, statskup, osv., men de har aldrig haft en borgerkrig.

Meget vil imidlertid afh?nge af, hvordan transaktionen fra bes?ttelse til en ny international mission vil blive udf?rt.

Hvorfor skal de udenlandske baser og det private milit?r s? ogs? tilbagetr?kkes? F?rst og fremmest er de den fysiske manifestation af den amerikanske tilstedev?relse og olie interesser. De vil h?jst sandsynligt fremprovokere terroristhandlinger og blive opfattet af naboerne som provokerende. For det tredje blev de ogs? tidligt etableret som v?rende en del af bes?ttelsen. De fremst?r m?ske som v?rende til stede p? ?nske fra den irakiske regering, men det er meget omdiskuteret, hvor mange irakere, der ser den regering som v?rende andet end en marionet dukke for USA. Sikkerhedsforanstaltningerne der omkredser den indikerer ikke just en regering best?ende, valgt og for folket.

Endelig er der noget andet der ogs? skal fjernes: artilleri, miner, atomaffald og andre milit?re affaldsprodukter. I dag er Irak fyldt med milit?re affalds produkter. Bes?ttelsestropper har forurenet landet til en s?dan grad, at der er brug for et stort milit?rt affaldsoprydnings projekt, der vil inkludere fors?g p? at rydde op efter brugen af uranhylstre og den ?del?ggelse, som er? forsaget af oliespild, f.eks i omr?der der er af historisk interesse, s?som Babylon.

Dette vil ikke v?re ?endnu? en FN-mission?. Det vil v?re en fundamentalt ny type f?llesskab, som taler verdens sag ? ikke de f? vestlige lederes sag, som blot refererer til sig selv som ?verdenssamfundet? ? og som m?des med Irak folk og nye demokratiske regering i et respektfuldt partnerskab. De basale foranstaltninger b?r indbefatte:

3.1 En bredt funderet mission som inkluderer partnere som f.eks. den Arabiske Liga, OSCE, EU, OIC, AU, GCC og NGO?er alle vegne fra.

3.2 Sammens?tning: 15 % robust milit?r under FN kommando som foreskrevet i Charteret + 25 % politi + 60 % civile sager og andre civile-humanit?re, alt i alt m?ske mindst 100.000.

3.3 Intet milit?rt personel fra lande, der har v?ret bes?ttere.

3.4 Lav procentdel personale fra vestligt-kristne dele af verden.

3.5 Et klart og udstrakt mandat.

3.6 En sikret finansiering i mindst fem ?r fra f?rste f?rd.

3.7 FN skal have de facto kontrol over sine partnere, indflydelse fra alle medlemsstater begr?nses.

Utvivlsomt vil dette v?re den st?rste FN+ mission nogensinde. Den skal v?re tilpas stor og velstruktureret p? en s?dan m?de, at den kan fuldf?re opgaven, men ikke s? stor, at Irakerne vil f?le den som en ny bes?ttelse.

Denne nye tankegang er formet af en overbevisning om, at de ?konomiske sanktioner, diktatur, tidligere krige, invasionen og bes?ttelsen kombineres i en historisk enest?ende ?del?ggelse af det irakiske folks liv og velf?rd og af dets fremtidsmuligheder.

Missionen fokuserer hovedsagligt p? de psyko-sociale, kulturelle og andre ?bl?dere? dimensioner af konflikten, krigen og terroren. Det ville n?dvendigg?re forsoning og tilgivelse, menneskelig heling, regenerering af naboskab, skolegang, sundhed, psykiatrisk helbredelse ? landet har hundredtusindvis af klinisk traumatiserede mennesker, is?r b?rn og unge ? og en styrkelse af det civile samfund generelt.

En s?dan FN mission ville sigte mod en ny balance imellem de s?dvanlige ?letv?gts? menneske-orienterede elementer og de traditionelle ?sv?rv?gtere? i s?danne missioner, som milit?ret, loven, institutions-skabende foranstaltninger, fysisk genopbygning, l?n og andre fysiske dimensioner.

Filosofien er enkel: vold fremelskes af frygt, had, ul?ste konflikter, ydmygelse og det ikke at blive h?rt, etc. Som det er set i snesevis af andre langstrakte konflikter, f.eks. i Pal?stina, Afghanistan, Angola, ?sttimor, ex-Jugoslavien og Columbia, s? er der en ret lille chance for at ?sv?rv?gts? elementerne vil f? succes, medmindre de menneskeskabte ?rsager til vold behandles og behandles passende.

Hele Iraks omtrent 26 millioner store befolkning lider i et omfang, som ikke er set i moderne tider. I 2007 er 2 millioner p? flugt inden for landets gr?nser og over 2 millioner er flygtet ud af landet, overvejende til Syrien og Jordan. Der er al mulig grund til at tro at enhver fremtidig mission f?rst m? m?lrettes den menneskelige og sociale helingsproces igennem samarbejde, respekt og partnerskab med folket. Og den m? legemligg?re de v?rdier, den fors?ger at fremme i sin struktur og sit adf?rdskodeks.

De ?konomiske sanktioner resulterede i, at der i dag er cirka 1 million f?rre irakere i live end der ellers ville v?re; krigen og dens eftervirkninger har til dato kostet flere hundrede tusinder liv. Og f?r den har krigene med Iran og Kuwait resulteret i usigelige menneskelige tab og anden ?del?ggelse af samfundet og dets potentiale.

Rundt regnet halvdelen af Iraks borgere er b?rn og unge under 16. Derfor skal regenereringen af Irak fokusere meget st?rkt p? en bemyndigelse af de unge, og p? at genopbygge uddannelsesinstitutionerne lige s? vel som den psyko-sociale, mentale og fysiske sundhed i Irak.

Men en s?rlig indsats m? koncentrere sig om at give de irakiske unge hurtig adgang til uddannelse i Irak eller i udlandet. Skoler og universiteter i udlandet b?r stille stipendier og anden st?tte til r?dighed, alt imens man sikrer, at irakerne faktisk ogs? vender tilbage efter endt uddannelse eller praktik.

Til slut skulle en s?dan mission r?dgive og hj?lpe den irakiske regering i mange akutte sp?rgsm?l, f.eks. med at skabe to statuariske organer med selvst?ndig finansiering og uafh?ngige bestyrelser: a) et genopbyggelses- og udviklingsr?d, under ledelse af irakiske fagpersoner og teknokratst?tte fra missionen og relevante internationale organer; b) et nationalt sikkerhedsr?d, som skal overv?ge og koordinere forsvar, indenrigssp?rgsm?l, efterretningsv?sen og national sikkerhed.

Den 23. juli 2007 blev det kundgjort, at 45 stater havde besluttet at slette 140 milliarder US dollars? ???af Iraks g?ld. (10) If?lge nogle kilder er det lig med en total g?ldseftergivelse da landets g?ld blev sk?nnet til at v?re cirka 130 milliarder US dollars i 2003. Da det meste af den var s?kaldt frast?dende g?ld skabt af det irakiske regime f?r invasionen uden det irakiske folks konsensus er det kun rimeligt, at ?det irakiske folk ikke betaler Saddams regninger? som Iraqi Jubilee Now kalder det p? sin hjemmeside. Denne g?ldseftergivelse vil komme folket til gode f?rst, men ogs? hele regionen, da den tillader den irakiske ?konomi at komme sig hurtigere. (11)

En fredsplan m? sikre, at disse 45 landet faktisk st?r ved deres l?fter i fremtiden.

5 Giv Irak kompensation for sanktionerne, krigen og bes?ttelsen

Mens der eksisterer tall?se artikler om og analyser af, hvad krigen i Irak har kostet USA, er der ingen, der vurderer omkostningen for det irakiske samfund, f.eks. den menneskelige, fysiske, mentale og kulturelle ?del?ggelse.

Irak accepterede FNs Sikkerhedsr?ds resolution 687, som erkl?rede Iraks finansielle passiver for en skade, der var opst?et under landets invasion af Kuwait. F?lgelig blev FNs kompensationskommission dannet, UNCC, og 350 milliarder US dollars erstatningskrav blev indgivet af regeringer, sammenslutninger og individer. Finansieringen af disse betalinger kom fra en 30 procents andel af Iraks olieindt?gter fra olie for mad programmet.

En tilsvarende ordning burde g?res nu for dem, der har bragt d?d og ?del?ggelse over Irak og dets folk i s? mange ?r. USA og UK skulle i s?rdeleshed acceptere deres specielle og tunge ansvar for ?del?ggelsen af Irak. Dette kan ? men skal ikke ? regnes ud i detaljen efter krav fra Irak; det ville kr?ve et enormt bureaukrati og ?rs arbejde. I stedet ville det gavne genopbygningen og tilgivelsen n?vnev?rdigt, hvis de bes?ttende lande frivilligt tilb?d krigserstatning til Irak som et ?ngangsbel?b i st?rrelsesordenen 250-500 milliarder dollars.

6. Sikre at Irak f?r fuldt herred?mme over sine olieressourcer og modtager 100 % af? indt?gterne

Olie er sine qua non for Iraks udvikling. Det er den vigtigste ressource som, hvis den administreres godt, kan sikre landet og dets befolkning overlevelse og velf?rd p? langt sigt. Det kr?ver at Irak genvinder fuld suver?nitet over sine olieressourcer og at indt?gterne fra olieeksporten g?r ubesk?ret tilbage til Irak. Dette b?r respekteres af alle, selvf?lgelig hvis en fremtidig, sand demokratisk valgt irakisk regering v?lger at indg? andre aftaler i denne sf?re.

At genvinde suver?nitet over ens eneste eksistentielt vigtige ressource kr?ver at enhver ?aftale? som er indf?rt af den amerikanske administration efter 2003 s?vel som den nye irakiske olielov erkl?res ugyldige. (12)

Alt for ofte bliver det glemt, at b?de FNs Sikkerhedsr?d og Generalforsamling for lang tid siden insisterede p? at Mellem?sten skal v?re en zone fri for masse?del?ggelsesv?ben; medier, politikere og eksperter glemmer bekvemt det faktum, at Israel i flere ?rtier har v?ret en st?rre atommagt. (13)

Det er og har altid v?ret uholdbart og uretf?rdigt at f?re en dobbeltmoralsk politik s?dan som Vesten g?r det: ?n for Israel og ?n for andre lande i regionen. Det er ganske enkelt ikke trov?rdigt og har aldrig v?ret det og det fremmer ikke Israels egen sikkerhed, da Israels atomv?ben er det eneste vigtige argument for andres krav om n?jagtig den samme prestige-stilling. S?ledes ville alle ? selve regionen og verden ? v?re et meget sikrere sted hvis FN resolutionerne blev overholdt. Derfor b?r en omfattende afvikling af atomv?ben og andre faciliteter til masse?del?ggelsesv?ben i regionen implementeres, med et passende overv?gnings- og inspektionssystem. (se endvidere punkt 10)

Irak vil, som s? mange andre langvarige konflikter, skulle igennem en proces ? og sikkert ogs? en Kommission eller et andet institutionelt system ? for at sikre, at de store sandheder om dets nyere historie kan komme for en dag, blive optaget og ofrene herigennem modtage et vist m?l anerkendelse og sympati.

Hvis der fandtes en vestlig leder, som ville have civilcourage nok til offentligt at udtrykke sin beklagelse ? og m?ske undskylde for ? den frygtelige ?del?ggelse som blev bragt over det irakiske folk, og ville henvende sig direkte til dem, ville det utvivlsomt v?re et k?mpe skridt i retning af forsoning og tilgivelse. Hermed ville i det mindste noget af argumentet om fremtidig terrorisme mod den vestlige verden bortfalde.

Vi kan ikke forvente at irakerne og andre i Mellem?sten skal tilgive nogen sanktionerne og for bes?ttelses?rene uden at de bliver inviteret og opmuntret dertil af mindst ?n af misd?derne.

I menneskets historie er der mange tilf?lde af, at statsm?nds beklagelser og undskyldninger har f?et ofre til at tilgive og dermed ?bne vejen for en bedre fremtid og et bedre samarbejde. S?danne tilf?lde b?r studeres og lektien l?res for Iraks sag.

Til sidst er der den kulturelle forsoning. Den opst?r ikke, f?r Iraks enest?ende museer og historiske steder leveres tilbage. De er essentielle for irakernes historie og identitet, men ogs? for hele den vestlige kultur. At stj?le dem og bombardere moskeer og monumenter er en m?de at fratage befolkningen deres identitet og v?rdighed.

Regeringer alene kan ikke g?re det godt, som de har gjort forkert. Det er et imperativ, at muligheder for folk-til-folk samarbejde udforskes og nye veje afpr?ves. Kvalificerede l?ger, sygeplejersker, psykologer, socialarbejdere, ingeni?rer osv. udefra b?r sikres muligheder for at arbejde i Irak n?r den nye type FN-mission er p? plads. Stipendier b?r fremskaffes til unge irakere som har mistet s? mange ?r p? grund af sanktionerne og krigen ? men ogs? til vestlige studerende og organisationer fra civile samfund for at de kan tage til Irak og arbejde med irakerne. Efter Anden Verdenskrig blev internationale arbejdsbrigader sat sammen til at hj?lpe med genopbygningen af Jugoslavien.

Noget tilsvarende kan arrangeres med Irak ? det kunne f? arbejdet gjort d?r hvor der er brug for mange hj?lpende h?nder, og der ville ikke v?re nogen mere overbevisende metode til at formidle at man udefra vil fred med Irak og dets folk.

Som et f?rste skridt f?r sikkerheden tillader det, kan virtuelle metoder tages i brug for at fremme forst?elsen folk og folk imellem. YouTube, MySpace, Facebook og Internet TV kunne bruges intensivt og muligheder for e-l?ring ? men finansiering skal g?res tilg?ngelig for initiativrige unge mennesker for at skaffe professionelle rum for s?danne menneskelige udvekslinger og gensidig l?ring.

Mellem?sten er allerede en af de mest militariserede regioner i verden. Bush administrationens 60 milliarder dollars plan for bev?bning af udvalgte lande overfor den p?st?ede trussel fra Iran er endnu engang baseret p? en fuldst?ndig misopfattelse af hvordan man bygger fred og stabilitet. EU, Rusland og andre parter inklusive den internationale offentlighed b?r give deres st?rke modstand mod dette initiativ stemme.

Det mest relevante initiativ for fred, som man kunne tage i FN-regi, ville v?re at indkalde til en regional konference ? med deltagelse af regeringer, regionale organisationer og organisationer fra de civile samfund sammen ? om fred, sikkerhed og udvikling i Mellem?sten.

Det skal inkludere alle, ikke lukke d?ren for nogen akt?rer. Det skulle v?re multi-dimenionalt og tage sig af s?vel udvikling, sikkerhed, lov og menneskerettigheder, fred og forsoning p? integrerende m?der.

Det kunne modelleres efter den historisk vigtige OSCE proces fra midt-70?erne som var s? instrumental i afrustningen af koldkrigsblokkene.

Dens m?l skulle indeholde:

-???????? vedtagelsen af en gensidig erkl?ring om ikke-aggression fra alle deltagende regeringer;

En sidste betragtning: Professionelle konfliktl?sningsmetoder

Mens alle disse emner er vigtige, m? den fundamentale vigtighed af professionelle konfliktl?sningsredskaber understreges. (14)

En ansvarlig diplomatisk proces m? opbygges omkring et mediator-land, -organisation eller -gruppe individer - eller en kombination af disse ? som har omfattende specialviden s?vel som erfaring og viden om konfliktanalyse, mediationsteknikker og ikke-voldelig konfliktl?sning, en evne til mediation som kan opfattes som ?gte upartisk og i stand til at have empati med alle parter. Og ingen mediator vil have succes, medmindre specialister med ekspertise og erfaring i disse metoder inkluderes i den r?dgivende gruppe.

Den aktuelle situation i Irak, Pal?stina og andre dele af Mellem?sten er simpelthen ufortjent for folket d?r men, is?r, er den uv?rdig for et oplyst globalt samfund.

Dette Fredsforslag skal ses som en opmuntring, s?vel som en moralsk appel, om at t?nke konstruktivt over hvordan man skaber fred i og med Irak og det bredere Mellem?sten. Det er udviklet p? basis af en fast opfattelse af, at fred er muligt. Men liges? st?rk er dens underliggende antagelse af, at fred kun kan skabes hvis alle akt?rer ? regeringer, internationale organisationer og civile samfund ? er villige til at lade gamle indstillinger og metoder ligge og g?re tingene p? nye m?der.

Noter

(1)?? Se http:/www.oxfam.org.uk/what_we_do/issues/conflict_disasters/bp105_iraq.htm

(2)?? Afsl?ret i International Herald Tribune den 24. juli 2007

(3)?? Denne umoralske l?sning er blevet opfulgt af flere lande som har trukket sig tilbage, f.eks. Danmark, som trak sine tropper tilbage i august 2007, uden nogen form for overvejelse om hvordan Danmark skulle og kunne bidrage til at hele s?rene og hj?lpe det irakiske folk tilbage til et normalt liv.

(4)?? Se Kucinichs 12-punkts plan p? hhtp://www2.kucinich.us/iraqplan og planen for oph?r af bes?ttelsen p? http:/www.govtrack.us/congress/billtext.xpd?bill=h110-1234

(5)?? Til forskel fra de fleste andre der tog stilling til et politikskifte i Irak, stemte Kucinich ikke for krigen fra starten. Han gik i spidsen for en freds- snarere end en bombepolitik p? Balkan (Serbien, Bosnien og Kosovo), han har udviklet et omfattende forslag til et Ministerium for Fred og er fortaler for at retsforf?lge pr?sident George W. Bush og vice-pr?sident Dick Cheney. Endvidere gik han imod den s?kaldte ?surge? i Irak og den omfattende finansiering af krigen i Irak og argumenterede for at oph?ve de ?konomiske sanktioner igennem 1990?erne. Kucinich fremst?r som den eneste amerikanske politiker p? h?jt niveau hvis v?rdi-orientering og konkrete politik-forslag omslutter ikke-vold, ?gte konflikt-l?sende metoder s?vel som forsoning. Det siger m?ske mere om verden end om ham i disse m?rke tider, at han er marginaliseret og st?r i spidsen for en mindrebemidlet kampagne sammen med tusinder af frivillige og sin britisk-f?dte kone Elizabeth Kucinich som har en master i konfliktl?sning. Man kan l?se mere om ham her [http://kucinich.house.gov], det er hans officielle hjemmeside http://www2.kucinich.us/ og der kan l?ses mere om ham og hans kone p? Wikipedia her http://en.wikipedia.org/wiki/Dennis_Kucinich#Personal_details.

(6)?? Se for eksempel TFF?s ?bne brev til FN?s Generalsekret?r p? http://www.transnational.org/Resources_Treasures/2007/OpenLetterKi-moon.html

(7)?? Se hjemmesiden http://www.brookings.edu/fp/saban/analysis/june2007iraq_partition.htm

(8)?? Se Jan ?berg tidligere Jugoslavien og Irak: en komparativ analyse af international konfliktforkludring, i Charles Webel og Johan Galtung (ed), Handbook of Peace and Conflict Studies, Routledge, London 2007.

(9)?? Mere om ambassadeplanerne fra Los Angeles Times den 24. juli 2007, http://www.latimes.com/news/nationworld/world/la-fg-embassy24jul24,0,7085179.story?coll=la-home-center, og fra Think Progress den 29. maj 2007 http://thinkprogress.org/2007/05/29/photos-embassy-iraq/. Bem?rk dog at de n?vnte tegninger fra ambassadens arkitektfirma ikke l?ngere findes p? hjemmesiden.

(10)?????????????????????? G?ldseftergivelsen kundg?res p? http://www.iraqdirectory.com/DisplayNews.aspx?id=4148

(11)?????????????????????? Mere om Iraks g?ld p? http://www.cfr.org/publication/7796/#24

(12)?????????????????????? Vedr?rende olieloven, se http://www.iraqoillaw.com/. Se irakiske foreninger bek?mper den nye olielov http://www.inthesetimes.com/article/3261/iraqi_unions_fight_the_new_oil_law

(13)?????????????????????? De relevante dokumenter er UNGA resolution 3263 fra 9. december 1974 og FN Sikkerhedsr?ds resolution 687/1991.

(14)?????????????????????? Adskillige af forslagene i denne plan blev udviklet i 2004 i Jan ?bergs dansksprogede bog Den Forudsigelige Fiasko. Konflikten med Irak og Danmark som bes?ttelsesmagt. De overlappede tilf?ldigvis med Kucinichs 12-punktsplan for Irak fra 9. januar 2007 og er blevet revideret og udvidet i 2007 efter st?rk inspiration fra denne plan.

TFF 2007.

Appendiks?? Matrice: Irak Fredsplan

Element??? ????????? Tidshorisont?? ????????? Partnere????????? St?tte????????? Finansiering

1. Oph?r??????????????????????????? Straks?????????????????????????? USA & ???????????? Iraks reg.?????????????? USA & koalition
   af bes?ttelse??????????????? 6 m?neder???? ??????????????? koalition???????????? FN & alle

1. FN-ledet??????????????????????? Straks? ?????????????????????? UNGA??????????????? FN med-??????????????? FN medlemmer
   Fredsskabende??????????? efterfulgt af troppe-?????? SC-SG?????????????? ?lemslande
   Mission???? ??????????????????? tilbagetr?kning

1. G?lds-???????????????????????? Straks? ??????????????????????? Alle ???????????????????? IMF & FN?????????????? Kreditor lande
   Eftergivelse??????????????? 12 m?neder???? ????????????? kreditorer

1. Kompensation????????????? Straks? ?????????????????????? USA/UK+??????????? FN kompens.??????????? US+UK+
   (sanktioner, krig,???????? ?36 m?neder???? ??????????? mindre ???????????????? kommission?????????????? mindre syndere
   ?bes?ttelse)?????????????????????????????????????????????????????syndere
   

1. Samarbejde???????????????? Straks ???????????????????????? Globale?????????????????FN-sekr.??????????????? Internat. org+
   Civile samfund?????????? ?36 mdr +??? ???????????????? ?freds-NGO?er????? freds-org.

1. Olielov:?????????????????????? Straks? ???????????????????????? Det irakiske??????????? OPEC????????????????? Irak
   Ejerskab &??????????????????????????????????????????????????????parlament
   Suver?nitet

1. Sandheds- og??????????????? Straks? ?????????????????????? ?i) nationalt:??????????? FN/AL, ??????????????? National:
   Forsoningskommiss.?????36 mdr.????? ???????????????? det iral.parl.????????? OIC+???????????????????? Irak
   (Nat./Int.)? ????? ????????????? + civ.samf???????????????????? h?jtst?ende?????????????????????????????????????? Internationa
   ????????????????????????????????????????????????????????????????????????? ?ii) internat:??????????? personer?????????????? FN medlemmer
   ?????????????????????????????????????????????????????????????????????????? alle
2. ?Regional????????????????????? Forb./Start?????? ??????????? Mellem?st-??????????? FN sekr.??????????? FN medlems-
   Fredskonference??????????straks???????????????????????????lande*???????????????????????????????????????????? lande**

* Et solidarisk bidrag skulle tilf?jes til det ?rligt vedtagne FN bidrag. Denne Solidariske Fond skulle administreres af FN-sekretariatet.

** Ud af den n?vnte Solidariske Fond.