Julehilsen til alle medlemmer
Friday, 10 December 2010 15:06
julelys

                                                                                              Julen 2010

Kære medlem.                                                                       

På bestyrelsens vegne vil jeg hermed ønske dig en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår, - og en stor tak for den støtte, som du udviser igennem dit medlemskab. Vi har nu afsluttet rækken af de 4 cafemøder for i år - velbesøgte cafemøder med spændende debatter.

I året, som nu rinder ud, har bestyrelsen haft mange møder og samtaler med bl.a. potentielle og mulige partnere for opbygningen af vores center. Vi er ikke nået i mål endnu, så der er stadig arbejde at gøre, i det nye år.

Bestyrelsen har allerede nu lagt sig fast på datoen for vores næste ordinære generalforsamling:

Søndag den 8. maj 2011

– så derfor beder vi dig allerede nu om, at reservere denne dato til din deltagelse. Vi skal mødes på Krogerup Højskole i Humlebæk kl. 11.00 – 13.00.

Mange jule- og nytårs hilsner til dig og dine - og på glædeligt gensyn i 2011.

Helle Degn
Formand